tirsdag den 11. december 2012

Når Hr. Apfel går i byen...

... er det ofte forbi genbrugen nær hans arbejde. Sidst havde han denne fine sag med hjem til mig:


En sporvogn, broderet i korssting, sirligt sat på ramme så det kan stå/hænge og pynte fint til jul.





Bagpå er det dateret December 1972, så det er en ældre sag.



Og Else K.M.H. har været en flittig og dygtig dame, prøv at se hvor fint enderne er hæftet på bagsiden:




Den opmærksomme bag skærmen vil straks se at det er linie 8. Den blev indsat 1. August 1901, og kørte indtil 1. Maj 1965, hvorefter linien blev omlagt til buslinie. Den kørte ad Degnemose Alle – Borups Alle – Rådhuspladsen – Knippelsbro – Bodenhoffs Plads

Linie 8 blev i øvrigt benyttet til denne sang, som de fleste vist kender... 




1 kommentar:

  1. Dejligt at se, at linie 8 er kørt hjem til jer - kiggede også på den i butikken, men fandt desværre ingen brugbar undskyldning for at det blev mit - den er bare så fin.

    SvarSlet