Ferie!

Går i disse minutter ind i uge tre, af tre ugers sommerferie, og nyder at have manden hjemme.

Vi har som bekendt en lejlighed der er igang med en større renovering, samtidig med at vi gerne vil bruge al vores tid sammen med hende Æblekagen, så ferierejse må blive en anden god gang. Til gengæld sker der en masse dette efterår, med både lille ny, rund fødselsdag og andre festlige anledninger som vi gerne vil markere, så mon ikke det hele går alligevel? :)

Vi har været lidt sløve til det med invitationerne, men NU kom jeg i gang. Gudskelov har vi allerede nu fortalt de inviterede at de skal reservere dagen, så invitationerne er vel mest for informationens skyld.

Nu er de i hvert fald lavet på computeren, og i morgen kan der blive lavet et prøveprint, og så skal de printes på det rette karton, lægges i konvolutter og sendes afsted. Faktisk kommer vi til at skulle holde hele 2 arrangementer, og her er et lille smugkig på første invitation:

Der kom post fra Japan

Da jeg for noget tid siden så de fineste japanske indretningsbøger hos Louise, måtte jeg lige kigge nærmere på hvad det var, og det ledte mig hen til denne japanske webshop. Uha farligt! Jeg endte med at bestille en lille stak, som ankom forleden dag.

Forsiden af "Finland Children's Rooms" prydes af Varpu på hendes værelse. Måske kender du hendes mors blog?

Bøgerne er fine, og selvom de er skrevet på japansk, og jeg derfor ikke forstår en dyt af hvad der står i dem, er de lækre for inspiration, og superfine at have stående.

Nu er linket i hvert fald givet videre! Bøgerne sendes fra Japan som anbefalet post, og der er masser af forskellige på webshoppen. Jeg købte i denne omgang 3 om børneværelser og 1 om mandelejligheder.

Spillefugl

Jeg har i et stykke tid ledt efter en gammel spilledåse til hende Baby Esther... men uden held. De er sørme svære at finde!

Stor var glæden derfor, da jeg fandt denne fine sag:

Den kan sagtens spille, men man kan godt høre at den har nogle år på bagen... haha. Den spiller sådan nærmest uhyggeligt. Men fin, dét er den!

Jeg kunne dog rigtig gerne tænke mig flere a la denne, og jeg ved også at Mirjam leder efter spilledåser - så ser du én et sted, så sig endelig til!

Jul i Juli

Vil du med på Bakken? 

Støt den gode sag - nu i en sommerversion med ekstra mange nisser!

Krtek

Jeg er så heldig at have forældre der fra tid til anden klunser fine skatte til mig, og for noget tid siden var det min far der var på spil, og fandt denne søde Krtek - eller Muldvarp - til Esther.

Jeg husker den fra min barndom, det var en tegnefilm i fjernsynet. Måske husker du ham også? Jeg googlede den lige, og så at man også kan få bøger mm. med den kære Muldvarp, der blev skabt helt tilbage i 1956 i Tjekkiet.

Det gode ved Muldvarpen er, at han kun siger meget få tjekkiske ord, så tegnefilmene kunne vises i mange andre lande også, og stadig give mening for børnene.

Jeg synes det er hyggeligt at Esther vokser op med nogle af de samme figurer som jeg gjorde, og efter en grundig vask i maskinen, er Krtek klar til at blive leget med.

Når tingene flasker sig...

I fredags fik vi hængt et lille skab op i køkkenet, til krydderier. Jeg har længe ledt efter et skab a la dette, og ærgret mig over det fineste skab jeg lå stå for nogle år siden da jeg var på den sædvanlige loppetur sydpå (ja, jeg ærgrer mig egentlig stadig...ehem).

Nå, men den kære Hr. Apfel havde et stab stående til at hænge i et køkken, hvor man kunne hænge viskestykker under... jeg brød mig bare ikke om formen. Løsningen var at vende det om - og voila, så kunne det gå an! Fordelen var også at vi nu kunne hænge det op i de huller som knagerne have lavet.

Det skal lige males, men for nu hænger det fint og hvidt på den hvide væg, der også venter på maling. Vi skal dog bare liiige være sikre på farven, så indtil videre venter vi lidt.

Da jeg stod og satte på plads på hylderne, tænkte jeg at det ville være praktisk med en bakke nedenunder, gerne rød eller blå. Til trods for alt det vi har samlet sammen, var der dog ingen velegnet bakke at spore, så det kom på min "det skal vi kigge efter på loppemarked"-liste.

Ventetiden var dog ikke lang, for lørdag, da vi spontant lagde turen fordi Torvehallerne, kom vi forbi "Genbrugsloppen", der nu ligger på Nørre Farimagsgade - og hvad lå der på hylden? En rød bakke, naturligvis!

Jeg ved ikke helt hvor den er fra... kan den mon være en Ira?

Bag på bakken er der stadig mærke, fra Illums Bolighus. 14,50 kostede den! Jeg elsker når der stadig sidder mærker på tingene, det er sjovt at se originalprisen, og egentlig også lidt mærkeligt at ingen har pillet mærket af i alle de år den har været i brug.

Nu ser hjørnet sådan ud (iøvrigt med en ny Cathrineholm gryde som min mor fandt i storskraldsrummet. Hvor heldig er man lige?!) :

- og således flaskede tingene sig så herligt!

At bære sit barn

Hjemme hos os brugte vi fra et tidligt tidspunkt strækviklen, og i dag er en vikle eller slynge helt uundværlig.

Vi startede som skrevet med strækviklen, og har siden hen suppleret op med en lommeslynge til far, og en ringslynge til mor - og sidenhen en meitai og en manduca. Der findes flere forskellige former for slynger/vikler, men alle har samme formål: At skabe nærhed og kropskontakt, at kunne have hænderne fri og transportere sit barn.

Uanset om barnevognen er med, er slyngen altid i tasken. Vågner hun op og er utryg, kommer hun straks i slyngen, og finder med det samme ro, når hun ligger med hovedet mod mit hjerte.

Jeg synes det er vigtigt for det lille barn at være hos far og mor så meget som muligt, og følge med i dagligdagen, og ikke bare ligge for sig selv på et tæppe eller i barnevognen - og der er slyngen formidabel. Her hvor vi bor, på 3. sal, skal men først ned af trapperne, så om i baggården og ned af en stejl kældertrappe for at hente barnevognen - så det at skulle afsted med vognen bliver hurtigt noget besværligt når man er alene. Dér er slyngen jo også noget nemmere.

Man siger at børn der bliver båret på denne måde græder mindre, og selvom jeg naturligvis kun har prøvet at gøre det på denne måde, kan jeg se at jeg har en pige der græder meget lidt, er tryg og generelt meget glad.

... man sover nu dejligt her...

Med en nyfødt baby var strækviklen perfekt til hud-til-hud kontakt, da den dækker overkroppen når den er bundet korrekt, og man derfor kan gå rundt derhjemme med barnet helt ind til sig.

Slynger har den store fordel frem for bæreseler, at barnet både kan sidde og ligge ned, og det hviler ikke bare på et lille stykke mellem dets ben, som man gør i en bæresele. Samtidig er det mere skånsomt for både min og barnets ryg, og barnet følger mere mine bevægelser end det ville gøre i en bæresele. Jeg tænker, at det netop er trygt for et nyfødt barn, da det så er lidt som da det lå inde i maven, når det følger ens bevægelser, er svøbt tæt ind til én, og kan høre ens hjertelyd.

Det kan være lidt svært i starten at få barnet lagt rigtigt ned, og nogle børn kan ikke lide at have hovedet dækket af stoffet, men det er bare at prøve sig frem og finde de stillinger der passer bedst til både bærer og barn. Der findes adskillelige instruktioner til hvordan man kan binde slyngerne og placere barnet på nettet, og her i Danmark er der forummet Slyngebarn, hvor man kan få hjælp og vejledning.

Vognparken

Jeg har altid vidst, at jeg ville have en fin, gammel vogn hvis jeg en dag skulle blive så heldig at få et lille barn. Derfor slog jeg til, dengang jeg kunne købe en gammel Skandia vogn, også selvom jeg slet ikke var gravid eller havde planer om det. Dog viste den sig ikke at kunne køre ordentligt, så da jeg rent faktisk blev gravid, indledte jeg jagten på den perfekte vogn.

Stor var glæden, da denne Odder Sølvpil blev fundet - til trods for at den stod i Korsør hos en dagplejemor.

1,2,3 - så var aftalen i hus, og min søster (som også var gravid), og jeg tog med toget til Korsør efter skønheden. Den er umiddelbart fra start 80'erne.

Første barnevognstur på Assistenten...

Jeg har dog altid skelet til de flotte Silvercross vogne, så da denne Wilson dukkede op på en salgsside på nettet, måtte den bare hjem! Men ak - igen var den langt fra Rabarberlandet, nemlig i Hørning i Jylland, og jeg tænkte lidt slukøret at den måtte opgives..

men så var vi så heldige at den kære Tante Blå netop skulle til København 2 dage senere, og straks tilbød at tage den med i toget! 

 Mr. Wilson kræver dog en grundig rengøring, der skal ordnes rust og 2 af hjulene er lidt skæve i det... men til prisen er den særdeles fantastisk og den har heldigvis et langt liggemål så den kan bruges længe endnu. Jeg kan ikke finde info om hvornår den er fra, måske nogen derude kan hjælpe?

- så nu er der fin barnevogn til både gaden og altanen. Herligt!

Nu er jagten på en fin gammel klapvogn indledt. Vi søger primært efter en fra 70'erne med kaleche. Gad vide om vi er så heldige at finde én?  (og hvis nogen kender nogen der kender nogen, har én stående osv - så sig ENDELIG til!)

At tage på loppemarked hos sig selv part I

I disse dage går vi og rydder op i en masse flyttekasser den kære Hr. Æble har haft stående i nogle år. De er fyldt med samlerier, loppefund og klunsede skatte, som aldrig har fundet vej til lejligheden, men har ligget og ventet. NU skal de frem!

Her er nogle af de ting jeg MÅ dele, fra de første kasser:

Den smukkeste vase med bambifigur

 Vaskebræt til dukken, med fin emballage til 

Snehvide dåse! <3

Skønne tæpper fra 60'erne! 

Mange blev lavet til varme jakke/trøjer i 80'erne og 90'erne, så det er begrænset hvad der stadig er 

tilbage af hele tæpper. Lidt det samme som når vi i '10'erne laver børnetøj osv af gammelt 
sengelinned, frotté osv.  Det er både godt og skidt at man genbruger det til nye formål.

Selv dukker skal have vasket tøj...

1,2,3 - sæt i gang!

En ny slags hverdag er begyndt her på tredje sal i Rabarberlandet, med den aller smukkeste lille pige, og med ny status af børnefamilie. Nye udfordringer, nye glæder, nyt af alting - og så alligevel det samme som det altid har været.

Jeg har savnet at blogge, savnet at følge med i blogverdenen og skrive og tage billeder, men tiden har ikke været til det. Lille Esther Æblekind kom til verden i kaos, men nu har det lagt sig, og vi kan se fremad og begynde at hele igen.

Meget er sket siden jeg stoppede med at blogge, og jeg glæder mig meget til igen at tage billeder, vise fund frem og dele hverdagen med dig der kigger med. Jeg tror dog, at jeg venter lidt med helt at dele bloggen endnu... skal måske lige tage mig mod til igen? :)